Odsherreds Låseteknik har mange års kendskab til Odden, dog har vi ikke været her så længe som siden stenalderen, hvor Odden forvandlede sig fra en ø til at være landfast med resten af Sjælland. Vi elsker Oddens natur med dens mangfoldighed, og vi nyder synet af landskaberne, når vi er på vej på opgaver.
Med vores placering lige uden for byen Vig har vi et stort lokalkendskab til hele Odden. Vi løser opgaver for både private og for virksomheder på hele Odden, og vi er tæt på dig og din opgave. Vi kommer meget gerne forbi og beser netop din opgave, hvad enten opgaven er stor eller mindre.
Odden er kendt for sine smukke sommerhusområder, freden og roen, naturen og nærheden til strand og vand. Denne kærlighed til naturens og dens oplevelser betyder, at der tit er mange gæster i sommerhusområderne, men det er jo meget sæsonbetonet. Om vinteren står husene ofte tomme og venter på de næste gæster – og disse gæster skal jo helst ikke være ubudne gæster.
Hos Odsherreds Låseteknik er vi vant til at hjælpe vores kunder med at sikre deres sommerhuse. Vi kan lave en sikkerhedsgennemgang sammen med dig. En sikkerhedsgennemgang og deraf eventuelt sikkerhedsmæssige forbedringer kan betyde virkelig meget i en eventuel forsikringssag, hvis du skulle være så uheldig, at du fik indbrud.
Ud over låsene i hoveddørene ind til din sommerresidens er det oplagt at tænke terrassedørene og vinduerne ind i en sikringsløsning. Låse på disse kan ikke kun afskrække en eventuel indbrudstyv, idet det vil tage ham/hende længere tid at bryde ind – det vil også gøre det sværere at komme ud med dine ting til en mørklagt baghave.
Lejer du dit sommerhus ud? Har du i den forbindelse en nøgle, der cirkulerer rundt mellem forskellige lejere? Eller har du et specielt sted, hvor du gemmer nøglen til dit sommerhus? Hvad med at overveje en godkendt nøgleboks, som vi kan sætte op for dig? På en godkendt nøgleboks kan du vælge en kode, som du kan huske. Du kan så let ændre koden, hvis du skal leje huset ud i en periode. For eksempel kan din egen kode være 1808 og din lejekode være 2634, sådan at når der skal være gæster i huset, kan de bruge koden 2634 til at få fat i en nøgle.
De fleste forsikringsselskaber godtager en godkendt nøgleboks, hvis den er sat op af et anerkendt firma som Odsherreds Låseteknik. Vi sørger naturligvis for at anbringe boksen så diskret som muligt, så den ikke er det første, som falder i øjnene, når man nærmer sig huset. En godkendt nøgleboks gør det både nemmere for dig – og sværere for en eventuel tyv. Du slipper for at have nøgler i omløb eller gemt under måtten.
27 525 525
mail@odsherred-laaseteknik.dk
Har du din båd fortøjet i Odden havn, og vil du gerne sikre den mod uautoriserede sejlture? Eller har du brænde og/eller værktøj i dit haveskur, som kun skal anvendes af dig? Så lad os hjælpe dig med en hængelåsløsning. Vi har alt inden for hængelåse, og vi kan hjælpe dig med at låse alt fast – dog inden for lovens rammer.
Vi skifter låse, og vi kan også omkode eksisterende låse. Har du for eksempel købt dig et sommerhus på Odden, og er du lidt i tvivl om, om du rent faktisk har fået alle de dertil hørende nøgler? Så lad os hjælpe dig. Det er en forholdsvis lille investering for at sikre dig, at du er den eneste, som har adgang til huset og husets eventuelle værdier.
Er du kommet til at låse dig ude fra et lejet sommerhus, eller fra dit eget sommerhus? Fortvivl ikke – hos Odsherreds har vi døgnvagt. Du skal blot identificere dig, så låser vi op for dig – dag eller nat.
Vi er tilgængelige 24 timer i døgnet – året rundt. Har du låst dig ude eller brug for akut hjælp, rykker vi hurtigt ud.
Vi har mere end 25 års erfaring. Du får solid rådgivning og løsninger, der virker i praksis.
Med base ved Vig og aktiviteter over hele Odsherred er vi altid tæt på – uanset om du bor i Holbæk, Rørvig, Odden eller omegn.
Vi hjælper både husejere, sommerhusejere, butikker og virksomheder med alt fra oplukning til komplette sikringsløsninger.